Guido Tschugg

Guido Tschugg

BMX-kører, e-bike-pioner, downhill-verdensmester: Guido Tshugg betragtes indenfor cykelverdenen med rette som multi-kunstner. For ham er en helt anden titel dog vigtigst: familiefar. For sine børn bytter han gerne alverdens bike parks ud med en sandstrand (og så selvom han så skal bære dem i seng i Alkoven om aftenen).

Guido, du er ikke udelukkende sportsudøver, men også gennemført familiemenneske. Er I tit afsted med autocamperen hele familien? Ja, hele tiden. Uanset om vi blot besøger vores forældre eller tager en weekend ved Gardersøen, vi kører altid i autocamperen. Børnene har god plads, kan hygge sig med leg og er ikke tvunget til at sidde i et tæt autosæde.
 

Børnene er altså glade for at køre i autocamper? Fuldstændig. For Nena og Elvis (på 6 og 4 år) er det helt perfekt. De har deres vante omgivelser, samtidig med, at vi kan udforske nye steder. Når vi er hjemme, leger de også tit i autocamperen. Så skal du lige minde dem om at tage skoene af, for ellers har du en hel sandkasse i sengen.


Og hele camperen er fuld af legetøj?! For at være helt ærlig, så er alle skabe fyldt med mine ting. Jeg er jo afsted med camperen konstant og har så virkelig også alt om bord. Jeg kan køre afsted til en fotoshooting i Sydfrankrig til hver en tid. Skal resten af familien med, rydder jeg et enkelt skab eller to til dem...

Hvad har du så med i din A70? Simpelthen alt. En hel lille husholdning med alt lige fra underbukser til espressomaskine. Alt i udstyr og i garagen i bag har jeg enten mine e-bikes eller min motocross maskine, som jeg ofte skal afsted med. Den passer lige ind, uden at jeg skal justere styret eller afmontere noget. På familieture er der plads til cykler, et hav af bolde og legetøj samt brændekurven med træ. Desuden har vi altid min værktøjskasse og grilludstyr med.

Laver du også mad, når du rejser alene? Ja, helt sikkert. Jeg er ikke typen, der bare åbner en dåse færdigmad. På den anden side fremtryller jeg heller ikke en gourmet-menu, men er der for eksempel pasta, laver jeg altid en lækker sauce med friske grøntsager til. Det sker tit, når vi er på fotoshooting langt væk fra alt, og der er 15 km til den nærmeste landsby. Når lyset er for stærkt ved middagstid, holder vi pause og laver mad sammen. Det er helt perfekt.


Har du et yndlingsrejsemål? Egentlig ikke. Et yndet rejsemål for mig personligt er selvfølgelig  motocross-baner og bikeparks. Ligesom alle locations til film og fotoshootings er ufattelig smukke. Jeg dog helst  med min familie, og så er det vigtigst, at børnene er glade. Så prioriterer vi helt anderledes: vand og strand, legekammerater og toiletfaciliteter for børn på campingpladsen.

Og nu til din karriere: i årevis var du tysk ikon indenfor indenfor mountainbiking, men så stod du af konkurrenceræset for fem år siden. Pludselig dukkede du så op i 2017 som verdensmester i downhill – hvad skete der? Ja, i master-klassen. Hvad skal jeg sige? Det var ikke planlagt. Da jeg stoppede med mountain bike konkurrencer, gik jeg ind i e-bike 100 procent. Min sponsor Haibike er langt fremme med eBikes, og jeg blev grebet af det. Så fra da af kørte jeg kun e-bike, både privat og til filmoptagelser og fotoshootings.

Men du blev downhill-verdensmester på en ‚normal’ cykel? Ja, det var det spændende. Nogle mennesker har ikke den store tiltro til e-bikere. Jeg ville bevise, at jeg stadig havde fart og var i form. Ved årsskiftet strejfede tanken mig, at jeg i en alder af 40 kunne starte i en ny aldersklasse, og jeg vidste, at ruten i Andorra ville passe godt til mig.
 

Og så stod du bare der klar til start? Ja mere eller mindre. Jeg havde ikke rigtig fortalt nogen om det. To uger før begyndte jeg med træningen og kørte til Pyrenæerne med min Sunlight. Jeg var meget nervøs forud for løbet. Især når børnene sendte mig beskeder, det rystede mig følelsesmæssigt, men ved start var jeg igen rolig og fokuseret, som jeg plejer. Og jeg vandt med seks sekunder. Så nu kan jeg roligt stoppe med at konkurrere.