Oli Dorn

Oli Dorn

Han er en succesfuld Enduro-kører og har den tyske mestertitel for øje. I det karrieremål spiller hans Sunlight T68 en vigtig rolle. Autocamperen sørger for transport til og opbevaring ved konkurrencer og er samtidig afslapningssted og hjem for kæresten Lisa, sønnen Nino og hunden Balu.

Oli, du er det nyeste medlem af Sunlights Factory Team. Hvordan føles det? Det føles så rigtigt! Min T68 er fantastisk, og også det at være en del af racing teamet. Det er en succesfuld gruppe, ung og frisk, og den passer godt til min livsstil. Det handler om følelsen af frihed og trangen til eventyr. Vi vil leve livet så intenst som muligt. Mange tror, at vi rejser rundt og lever fra dag til dag. Det er ikke sandt.

Hvordan lever I så? Vores liv er ikke bare laissez-faire. Vi driver ikke bare rundt uden mål og retning. Vi arbejder alle hårdt og professionelt, men også et liv med en stor passion for det, vi laver. Således tager vi på rejser med et klart formål for øje. Og det er verdens bedste følelse.

Og målet for dine rejser er og bliver sporten? Afgjort. Lige så længe jeg kan huske, har jeg villet være professionel sportsudøver. Jeg har prøvet lidt af hvert, men cykling var bare noget særligt. Såsnart jeg sad i sdalen, glemte jeg alt omkring mig. Jeg tror på skæbnen og en stærk vilje. Hvis jeg virkelig vil opnå noget, sætter jeg alt ind på det.

Pt. rejser du rundt som succesfuld Enduro mountainbiker. Hvad er dine mål? I år vil jeg i hvert fald gerne sikre mig den samlede sejr i løbsserien Trail Trophy,  og det ser også ganske lovende ud. Derudover stiller jeg op til Enduro World Series, og mit store mål er at blive tysk mester indenfor de næste tre år. Ved min første deltagelse i år kom jeg på en femte plads. Det var OK til en start, men jeg vil gerne på sejrsskamlen og gerne på det øverste trin.

Du rejser så med autocamperen fra løb til løb? Ja, og det er bare det bedste set-up for mig. Jeg skal ikke checke ind og ud, jeg har mit eget afslapningssted tæt på startlinjen, hvor jeg kan trække mig tilbage, jeg kan sove i min egen seng, og jeg kan udføre mine egne små ritualer og lave min egen mad. Det er meget vigtigt for mig, fordi jeg altid er meget nervøs før et løb – og uden en smule nervøsitet går det heller ikke. Det hjælper at have mine personlige omgivelser og de mennesker, jeg holder af, omkring mig...

Mener du din familie? Rejser din kæreste og søn med? Selvfølgelig. Min T68 er ikke kun en autocamper til løb, men en familiecamper. Det er skønt at kunne have Lisa og Nino med. Både ved træning og ved løb kører jeg ud direkte fra camperen og har min familie der. Det findes ikke bedre. Så kan de vandre eller gøre det, de har lyst til, og så laver vi mad sammen om aftenen.

Det lyder som et drømmeliv?! Det er det. Selvfølgelige er det også hårdt arbejde og alt andet end en lang ferie. Andre ser jo ikke, hvad der hører til et liv som professionel og fotokører, men jeg hænger gerne i, fordi jeg er fast overbevist om, at det er det rigtige. Når familien er med, går det bare bedre, fordi de er en stor følelsesmæssig støtte. Vores hund Balu er for øvrigt også med.

Det lyder som et stor dyr at have med i en autocamper...? Nej, overhovedet ikke. Kun hovedet minder om bjørnen Balu, men det er en Australian Shepherd, som giver den maks. gas med mig på cykelsporene, for han har også brug for masser af bevægelse. Min søn er også en aktiv dreng... MEn når Balu og Nino er i autocamperen falder de straks til ro og slapper af. Så T68 er også afslapninssted for de to.

Hvad har du med om bord udover bleer og madskål? Det sædvanlige: 4-5 cykler, grill og barnevogn i garagen. Alt mit udstyr, køkkengrej – simpelthen alt.

Hvad sætter du især pris på ved T68? Det lyder måske underligt, men jeg elsker, at alt er så logisk. Man får hele tiden en aha-følelse og tænker selvfølgelig. Alt har en fast plads og er nøje gennemtænkt.  Bag ved sæderne er der USB-stik, der er en hyggelig indirekte belysning og mange andre små ting, der er ret seje..

Og selvfølgelig spørger man den berejste: hvor skal man køre hen? Der er så mange steder... Men jeg kan godt lide kombinationen af god mad, afslappede mennesker, smukt landskab og gode muligheder for cykling. Den liguriske kyst fra Genova til Nice er virkelig smuk. Pontresina er en drøm, ligesom  Aostadalen, Canazei og Verbier. Eller Elba og Sardinien...

Mange tak, Oli. Vi krydser fingre for, at du når dine mål!