Andrew Cotton

Andrew Cotton
tilbage til oversigten
Gigantiske monstre har sendt englænderen Andrew Cotton (38) mod global berømmelse og anerkendelse i surferverdenen: Cotty er en af verdens mest anerkendte Big Wave-surfere. Sammen med den legendariske surfer Garrett McNamara har han udforsket Nazaré i Portugal – et super sted for store bølger. Og det var i Nazaré, at det gik galt, da han i 2017 i en bølge på 60 fod knuste og brækkede en del af lændehvirvelsøjlen. Han kæmpede sig tilbage ved at arbejde hårdt på at genoptræne såvel fysik som mentalitet og var et år senere tilbage i de store bølger i Nazaré.   Efter at have tilbragt årtier med at leje boliger på surfsteder, er Cotty "nykonverteret" autocamper-fan med sin nye Sunlight. "Den her autocamper er bare for vild", siger han. Og hans nye hjem ved stranden har også gjort ham til noget af en barista for andre surfere, der nyder hans V66 som var de i kaffebaren ... Vi er super stolte over at have Andrew med i vores Adventure Crew.
til interviews

Andrew, hvad er det, der gør, at en ung mand fra Devon får lyst til at surfe på gigantiske monsterbølger?

ANDREW Jeg har altid fulgt min mavefornemmelse og det, jeg havde lyst til. Jeg er vokset op ved havet og har altid haft en drøm om at blive professional surfer. Jeg elsker havet og vandet. Det har altid været et sted, hvor jeg kunne få afløb for det hele, og bare i det hele taget et godt sted at være. Men jeg var en forfærdelig surfer i konkurrencer. Jeg bemærkede dog alligevel, at min styrke lå i de store bølger. Jeg fulgte min passion, og jeg gav ikke op.

 

Hvad kræver det at blive rigtig god til at ride på de store bølger?

ANDREW Jeg tror, at det handler meget om tankegangen, måden at overkomme angsten og frygten. Jeg elsker alle de risici, der følger med, og jeg elsker, når det lykkes. Så i løbet af årene er det bare eskaleret. Det hele startede på Hawaii, da jeg var 19, og senere vendte jeg tilbage til Europa, hvor jeg var en af de første, der så nærmere på steder i Irland og senere Portugal.

Vi taler om en helt enestående sport – den er svær, krævende og farlig. Hvordan træner du din krop og dit sind?

ANDREW Min fysiske form gør hele forskellen. Jo bedre form, du er i, desto mindre risiko er der for at drukne. Heldigvis kan jeg godt lide at gå til den træningsmæssigt. Styrke er vigtigt, og det er cardio også, så derfor bruger jeg meget tid på min cykel. Og yoga er rigtig godt til at holde en bestemt stilling og blive mere fleksibel. For ca. 10 år siden begyndte jeg at gå mere op i mit åndedræt og fandt her ud af, hvor tæt det er forbundet med sindet og ikke mindst, hvor nemt det er at arbejde med. Du kan kontrollere både følelser og angst gennem åndedrættet. Det er helt utroligt, hvor meget mere produktiv du kan blive og hvor meget mere, du kan klare. En god vejrtrækning kan ændre alt.

Du har rejst hele livet, men alligevel levet i lejligheder. Har du aldrig overvejet et mobilhome?

ANDREW Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det aldrig helt været mig. Jeg tog bilen med til Portugal og lejede et sted der. Men som surfer, rykker du naturligvis rundt efter de rette bølger. Du holder øje med udsigterne og surfrapporterne, og så går du bare efter de bedste steder. Da jeg fik fingrene i Sunlight med en van, var jeg stort set afhængig inden for en uges tid! Man tror næsten, det er løgn. Det er bare så godt. Jeg ville aldrig have troet, at det ville være så skønt.

Er der noget særligt, du er helt vild med?

ANDREW Ja, altså surfing handler altid om de helt særlige øjeblikke. Det handler om at være fleksibel og være på det rette sted på det rette tidspunkt. Du vil også gerne kunne ride på de første bølger før alle andre. At sove komfortabelt ved stranden, vågne op, spise morgenmad og nyde en kop kaffe, kold mælk, badeværelset med udsigt til havet – så bliver det altså ikke meget bedre.

Nå jo, naturligvis også varmen. Jeg kommer hjem, tænder for varmen og min våddragt er tør på ingen tid. Så er den klaret. V66 har også et kæmpe opbevaringsrum, hvor jeg kan parkere min cykel og mine boards.

Dine yndlingssteder:

ANDREW Jeg tror, at Portugal er et af de bedste steder at campere i. På hele kysten fra Porto til Sagres finder man de mest utrolige steder. Altså, når du er landet i Nazaré med din autocamper, så er det helt surrealistisk. Man tror næsten ikke, at det er lovligt. Generelt er jeg ret fokuseret på surfspots og derfor går jeg måske glip af en del. Men da mine børn kom til Portugal, tog vi en tur i bjergene og derefter tilbage til stranden. Det hele er så nemt og koster næsten ingenting.

Er der nogle steder, du længes efter at se?

ANDREW Der er et hjørne af Galicien – den nordvestlige del af Spanien – som har de her helt utrolige bugter, som jeg gerne vil se på lidt nærmere hold.

 

Har du nogen anbefalinger til de nyligt konverterede elskere af det mobile liv?

ANDREW Jo mere, du foretager dig, desto mere lærer du. I dag tjekker jeg altid GoogleMaps for at være sikker på, at vejene er velegnede til min autocamper. Og med en Sunlight-van kan du godt forvente at få besøg. Det er helt crazy. Alle kommer forbi for at se mit nye hjem. De siger “hvor er det vildt”, og de er helt væk – hvorefter de spørger efter kaffe. Jeg er nærmest blevet en lokal kaffebar.

Favorite Sport

Location

Always hunting for the biggest waves