Bike-roadtrip fra Alperne til havet

Når man langsomt nærmer sig de tredive, ændrer forholdet til nøjsomheden sig. Hvor romantiske nætterne engang var – i kassevognen med den tynde madras bagi, toilet i buskene ved siden af og koldvandsbruser fra en vanddunk – så har man simpelthen brug for mere med alderen.

Fastmonteret toilet med rigtig bræt, en madras der ikke giver ondt i ryggen efter to timer, et rummeligt køle-/fryseskab og selvfølgelig varmt vand. Det lyder som en luksuslejlighed i Nice – eller præcis som udstyret i vores Sunlight CLIFF 4×4 med store terrændæk.

Takket være Sunlight fik vi byttet en hel DIY-campingrejse ud med alderssvarende glamping – og nyde alle fordelene!

Racercykling er fint, moderne og populært – men det er ikke det, vi er her for! Den rigtige ferie starter først dagen efter, når de hvide carbonsko bliver byttet ud med bløde slip-ons, og når aero-outfittet erstattes af baggy shorts. Endelig tilbage til bikeparkerne – endelig kan vi give den gas uden at skulle presse kroppen til grænsen, og bare slappe af i stoleliften. Det er præcis sådan, vi elsker det!

Vi ankommer til Bernex med høje forventninger – og bliver bestemt ikke skuffede. En virkelig sød lille bikepark med alt, hvad hjertet kan begære: en jumpline fra mesteren Vinc, fede DH-spor og hemmelige trails så langt øjet rækker. Campingspot direkte ved bjergstationen med udsigt over Genevesøen og en kitschet solnedgang inkluderet. Til aftensmad bliver der serveret fondue au fromage fra vores stjernekøkken på hjul, raffineret af Lukas i absolut kulinarisk topform.

Dagen efter kører vi til Morgins: helt sikkert de bedste berms i hele Frankrig. Desværre i regn, men hvad gør det. Morgins er kun én gang om året! Så vi kører på 5-timerskortet, indtil vi ligner en kalveschnitzel, personligt udbanket og paneret af Reitbauer. Slip & slide, deluxe.

Og så: World Cup i Les Gets. Så mange lifte, så mange linjer, så mange tilskuere, så mange motorsave, så meget øl. Det ville næsten kræve en helt artikel for sig – hvis vi ikke fra torsdag til søndag morgen havde gjort alt for at feste minderne væk.
Tilbage står: en bymidte, der nærmest stod i flammer af menneskemængder, en podieplacering til vores egen Andi Kolb, og lyden af tusind motorsave – uanset tidspunkt på døgnet.

Søndag aften var vi – helt ærligt – glade for at slippe væk fra cirkusset igen. Den gennemdrukne World Cup-weekend lod vi forsvinde stille i solnedgangen, takket være firehjulstræk.

Fredag bliver det så rigtig hårdt igen. Fra Sospel begynder vi med 700 højdemeter hike & bike op til Grand Mont. I varmen alt andet end nydelsesfuldt, men som kompensation får vi både bjergkitsch og havet, der langsomt men imponerende åbner sig foran os. Og apropos kompensation: som sit sidste es trækker Max endnu en trail af allerhøjeste klasse ud af ærmet til os. Fra 1400 hm på Grand Mont slynger den sig endeløst ned mod havet og spytter os direkte ud ved kysten i Menton.

Og sådan sidder vi der hen på seneftermiddagen, i sandet ved havet, med en øl i hånden og solen på maven.
Jeg aner ikke, hvordan man skulle afslutte to ugers luksuriøs bike-roadtrip bedre end det!

Og næste år? Selvfølgelig!
Traditionen lever videre.