
Marion, som det ofte er for atleter, er dit liv også en rutsjebanetur. Hvor får du styrken til dine comebacks fra?
Marion: Den grundlæggende motivation er helt sikkert, at jeg vil tilbringe mit liv i bjergene. Det er mit naturlige habitat. Men selvfølgelig: Min krop vil ikke straks tilbage på snowboardet efter en skade, jeg må tale godt til den. Denne gang var det endnu mere skræmmende, fordi mine øjne og mit syn var påvirket. Man skal især erkende, at man har disse frygte. Man skal tage sig tid – og åbne sig for taknemmelighed.
Taknemmelighed for hvad?
Marion: For at få lov til at gøre det, jeg elsker. Det handler ikke altid kun om præstation. Det handler om livet. Naturen, menneskene, denne planet.
Men du er jo en af verdens bedste atleter?!
Marion: Om vinteren har jeg min træningsplan og mine mål. Men hvis det var mit liv… så vil jeg heller ikke kun stå på snowboard. Jeg vil klatre, paraglide, opdage nyt. Jeg er mega nysgerrig og vil hele tiden lære mere. Og grundlæggende tror jeg ikke, at sport handler om at vinde. Sport har helt andre kræfter!