Oli: De to er uadskillelige. Hvis Nino spiser brød, er det klart, at Balu får mindst halvdelen. Og Balu slipper ham aldrig af syne. Det er også fantastisk at se, at de aldrig er generte overfor fremmede, når vi rejser. Hvor vi end går, føler de sig trygge. Så snart Balu bemærker, at vi kommer godt ud af det med folk, bliver de en del af flokken.
Og i selve autocamperen? Trives de derinde også?
Oli: Ja, absolut. På vejen ligger Balu mellem sæderne, fordi han skal vide, hvad der sker – eller hvor vi skal hen. Hans andet yndlingssted er under bordet, for der kan han se døren og al aktivitet. Han er trods alt en hyrdehund.
Og Ninos yndlingssted?
Oli: 100 % cockpittet. Det er et højdepunkt for ham at sidde foran på mit skød og dreje på rattet – ikke mens jeg kører, selvfølgelig … Det er utroligt, hvad han lærer bare ved at observere os. Han sidder der, rækker ned til gearstangen og ved, hvor vinduesviskeren starter. Cykler, autocamper og hund – det er hans verden.