Martin Erd

Martin Erd

Martin voksede op i de sydtyske alper i Bayern, han er en af de mest talentfulde sportsfotografer i Tyskland, og han ved, hvordan han skal forene alle sine lidenskaber: fotografi, sport, rejser og sin lille datter Vida.

Det første spørgsmål til dig som fotograf må være: hvad er det mest fotogene sted i verden?

Det er svært at svare på. Der er fantastiske steder alle vegne, heldigvis. Og det afhænger selvfølgelig af perspektivet.

Cape Town er vanvittig fotogen med en blanding af bjerge og hav. I Norge kunne jeg gøre stop hvert andet øjeblik for at indfange det vilde landskab, mens jeg var fuldstændig overvældet over karismaen hos befolkningen i Etiopien. Måske også fordi, jeg havde begivet mig ud i en helt ny verden. Landskabsmæssigt elsker jeg bare alperne og deres variation, for eksempel synes jeg ikke Cote d’Azur er så imponerende som min hjemegn...

Hvordan er dine køreevner som fotograf? Har du dine øjne på vejen, eller er du konstant på udkig efter nye billeder?

Det er lidt forskelligt. Når jeg er afsted for at finde en location til en shooting, kører jeg ret langsomt og holder ofte ind til siden. Privat sker det ikke så tit, men af og til må jeg alligevel vende om og køre tilbage for at tage et billede.

Hvad indebærer et tjek af en location?

Hvis jeg ikke kender stedet, ankommer jeg gerne en til to dage før selve shootingen. Så leder jeg efter de smukkeste steder og de tidspunkter, hvor lyset falder helt perfekt. Sollyset er helt afgørende for at kunne indfange den rigtige stemning og de rette følelser. Sunlight er således afgørende for mig på flere måder. 

Så du er afsted hele dagen?

Ja, vi starter ved solopgang og slutter ved solnedgang. Derfor er det bare så praktisk for mig med camperen. Jeg parkerer direkte på location og sparer derved tid. Omkring middag, når lyset er for hårdt, tager jeg en power nap i camperen. Bare ikke længere end 13 minutter, for så føler jeg mig søvnig resten af dagen.

Hvad sætter du ellers pris på ved Cliff?

Det er nemt at få alt mit udstyr med, jeg kan parkere direkte på location, og jeg behøver ikke tænke på, hvor den nærmeste restaurant er. Jeg elsker at være uafhængig, og jeg elsker at lave mad. Jeg elsker, at Cliff virker så åben, næsten kommunikativ. Man er ikke afskærmet. Jeg elsker at lave mad for åbne døre eller at åbne dørene i bag om natten. Det er nærmest som at sove udenfor, men alligevel mere komfortabel og beskyttet.

Hvilken musik hører du på dine foto-ture?

Alt muligt forskelligt, men meget den tyske hip hopper Max Herre. Hans sang „Vida“ kører igen og igen.

Hvorfor?

Det er en sang om hans datter, der hedder Vida, og min kæreste og jeg har altid sagt, at hvis vi ville få en pige, skulle hun hedde Vida. Vi elsker den sang og har rejst en del i Spanien, og ordet ‚liv‘ udtrykker bare det hele.

Og nu har I selv fået en lille Vida?

Nemlig. Og hun kunne sangen udenad, inden hun kom til verden.

Så nu bliver turene med camperen anderledes for dig?!

Arbejdsmæssigt ikke, men selvfølgelig privat. Det er så dejligt, at Vida føler sig rigtig godt tilpas i Cliff. På arbejdsturene skal jeg selvfølgelig have alt mit udstyr med, men privat så forsøger jeg at begrænse mig. Så skal jeg have mit Leica kamera med, og de otte eller ni linser skal skiftes ud med bleer. Og SUP boards og cykler.